søndag den 24. marts 2013

Hosianna Hosianna

Af Sara Nilsson Ellerbek


Hosianna!
Velsignet være han, som kommer,
I Herrens navn, Israels konge! (Joh.12.v.13)



Palmesøndag i Bangladesh


I går talte vi med Maya, om hvilke traditioner de har omkring palmesøndag. Hun viste os alle de indsamlede palmegrene, og fortalte os at, ” i morgen tidlig før solen står op, så går vi rundt her på skolen, og synger Hossiana – så omkring kl.6.00”. Huu ha tænkte Andreas og jeg, vi holder nemlig ret meget af at sove længe, men vi havde så sandelig ikke lyst til at gå glip af denne fest. Vi forhørte os lige hos Didjen og hos Mutilal, som skulle stå for gudstjenesten, om hvornår de troede at vi skulle være klar. De sagde kl.9.00. Lækkert – så kunne vi alligevel sove længe og være med til festen.
I morges stod vi op, fik vores morgenkaffe, og diskuterede, om vi skulle satse på at komme fra starten af gudstjenesten? Det er nemlig således, at det er lidt som vinden blæser hvornår gudstjenesten egentlig starter, men vi blev dog enige om at være klar fra start kl.9.00. For i dag skulle der jo ske noget ganske særligt. Imens jeg drak kaffen, kunne jeg høre de skønne unger snakke og hygge sig lige ude foran vores dør, og så at de var i færd med at dekorere palmegrenene med blomster. Jeg må sige, at jeg var i total forventning til denne søndag, og jeg blev bestemt ikke skuffet.

Forrest gik Mutilal og dernæst alle børnene, og lidt efter lidt stødte flere af de lokale fra menigheden med i vores lille optog rundt på skolens areal.
Jeg blev utrolig rørt af at følge med i dette optog. Pyntede palmegrene, en varmende sol og 80 børne stemmer som sang af deres fulde hals, især på, ”Hosianna Hosianna”. Jeg forestillede mig, hvordan det måtte sae ud dengang? Jesus som kom ridende på et æselføl, alt i mens folket sang og priste ham, og kastede deres palmegrene ned for ham. Det blev til en helt åndelig oplevelse for mig.  Jeg tror, at den varme sol og palmegrenene gjorde, at det hele blev så konkret for mig.
Efter optoget holdte vi en dejlig gudstjenete med en masse sange og bøn.

Påsken er en fantastisk tid – og vi glæder os virkelig til at se og opleve mere af hvordan de fejrer påsken. På torsdag er jeg blevet bedt om at synge en dansk sang til gudstjenesten – nogle forslag? Good Friday, som de kalder det, skal der læses forskellige tekststykker op af de lokale menighedsmedlemmer, og søndag tager vi til Rajshahi sammen med Lillian og besøger hendes kirke.

Glædelig palmesøndag og glædelig påske

KH. Sara og Andreas



















Ingen kommentarer:

Send en kommentar