mandag den 3. december 2012

Skolerotter og gensyn

Af Andreas Ellerbek



Vi er nu kommet tilbage på Saraswatipur Boardings School og vi havde Karsten Lund, som tidligere har opholdt sig på skolen og undervist lærerne i cooperative learning, med i bagagen. Vi er glade for at være tilbage, selvom det ikke er så lang tid siden, at vi var her sidst. Denne gang er det dog mere end blot et besøg. Planen er at vi skal være her til og med marts dog afbrudt af en juleferie. Karsten er på skolen en uges tid, og skal lave forskelligt opfølgende arbejde for Danmission.

Vi blev som sidst modtaget med maner da vi ankom til skolen. Blomster, klapsalver og en masse smil. Det var en god oplevelse at mærke deres imødekommenhed samt gensynsglæden mellem Karsten og lærerne.
Det er i mere end en forstand alle tiders at have Karsten her, ud over at det selvfølgelig er hyggeligt at snakke og bruge tid sammen, er vi også så heldige at blive inkluderet i de relationer som Karsten opbyggede mens han var her sidst.

Den sidste uge har både været intens og spændende. Vi har spist middag hos en radikal muslimsk familie, besøgt en af områdets finere hindufamilier, set gamle ruiner, drukket the hos den ene og den anden, men bedst af det hele var besøget i Monnis (endnu en af Karstens venner) landsby, som ligger midt i den lækreste natur. Vi fik dejlig middagsmad i hendes hjem, slappede af i familiens afskærmede gårdsplads og jeg fik lov at prøve kræfter med bengalske høstmetoder, da vi senere gik tur i rismarkerne.
Gammel Ruin nær SBS
Med Moni på landet
Alt i alt er vi er glade for at være her, selvom det er noget helt andet end Nilphamari, som vi jo var blevet rigtig glade for. Der er dog én særlig udfordring som efterhånden har involveret en hel del mennesker. Det drejer sig om nogle ihærdige rotter som bl.a. ynder at gnave i vores sko, pisse i vores cornflakes og æde af håndsæben. Indtil videre har vi dræbt tre rotter, foruden fire stk. som rottefælderne har klaret. Den første tog Karsten ud med et velplaceret slag i hovedet, den anden var straks mere besværlig at få ramt på... Sara vækker mig kl. 4 om natten fordi hun kunne høre en rotte på badeværelset ved siden vores soveværelse. Jeg står op, finder et bat og låser mig inde på badeværelset sammen med rotten. 15 minutter senere har jeg dræbt rotten, smadret håndvasken, ødelagt en balje og vækket hele huset. Rotte nr. tre fik vores kok ramt på efter at ham og hans kone havde jagtet den rundt i huset. Der
er stadig rotter indenfor,
Med Moni på landet
men nu sættes der i første omgang ind overfor husets forsegling. Der er blevet lappet huller beskåret træer, som lænede sig ind imod huset og skiftet net i vinduerne. Så nu håber vi på det bedste.
Med moni på landet
Rotter indenfor er et grundvilkår for folk på landet, men vores maver har ikke godt af rotter i køkkenet, og eftersom vi begge har haft lidt problemer, er det med at få dem smidt ud. Heldigvis er der bred forståelse for vores situation og alle hjælper til med at rottesikre vores nye hjem.

I morgen og de næste tre dage skal vi mødes med lærerne efter skole. Vi starter stille og roligt ud med lidt engelsk undervisning kombineret med " vi lærer hinanden at kende lege". Det bliver super godt at komme igang igen.


Med Moni på landet
Med Moni på landet