Engelskundervisning i Bangladesh

Af Andreas Ellerbek d 07.11.2012

For snart tre uger siden gennemførte vi vores planlagte engelskundervisning for en samling af SUPOTH’s field managere på hovedkontoret i Nilphamari. Det var for både Sara og mit vedkommende en sjov og alternativ debut som engelsklærere. Der var mellem otte og elleve personer, som deltog i undervisningen der strakte sig over tre dage fra kl. 10 til kl.15. 

Når man skal planlægge og bestemme indhold samt undervisningsform eller metode i et undervisningsforløb, er der visse faktorer som er værd at tage i betragtning, så som rammefaktorer (hvilke faciliteter har vi til rådighed) og deltagernes forudsætninger (hvilket fagligt niveau befinder deltagerne sig på). Det er bl.a. den slags didaktiske overvejelser, man lærer at gøre sig på læreruddannelsen i Danmark, men sådan fungere det ikke i Bangladesh.

Det var ikke muligt at få at vide hvor mange deltagere der mødte op, og deres engelsk kundskaber var, som vi fik at vide, blandede. På førstedagen erfarede vi, at visse af deltagerne knapt kunne et ord engelsk, mens andre kunne konstruere komplicerede sætninger og havde et udmærket ordforråd.

Gruppearbejde

Jeg må ærligt indrømme, at jeg var lidt betænkelig i begyndelsen, men det korte af det lange er, at det gik rigtig fint. Vi modtog en stor portion ros for undervisningen og ikke mindst undervisningsmetoderne. Som den ene af deltagerne sagde, under den fælles evaluering af forløbet ”Jeg er vant til lærere, som står på et podie og skriver på tavlen uden at sikre sig at nogen forstår hvad de skriver… det her er helt anderledes, I underviser os på en venlig og sjov måde og det er lettere at forstå.”

Puslespil med sætninger

Det kan være svært at forstå hvilken undervisningsform bengalerne er vant til i deres skoler, men jeg vil alligevel forsøge at give en kort forklaring.
I den danske folkeskole hylder vi den enkelte elevs initiativ, stillingtagen samt evne til selvstændig tænkning.  Dette ses også i måden hvorpå danske børn testes i skolen. En stor mængde af eksamenerne i DK lægger vægt på forklaringen eller argumentationen bag et svar eller en holdning.

klassisk facon 

I Bangladesh derimod, er det disciplinen og paratviden som vægtes i skolerne, hvilket igen afspejles i den måde eleverne testes på. Tests i Bangladesh består primært af de såkaldte multiple choise tests som fremlægger fire svarmuligheder på et spørgsmål, sådan som vi kender det fra programmet ”Hvem vil være millionær”. Eleven skal vælge det rigtige svar, men ikke redegøre for bagvedliggende tanker eller refleksioner. Undervisningsmaterialet i den bengalske skole understøtter denne testform, og tjener groft sagt ikke andet formål end at forberede eleven på de løbende tests.
Med et sådan skolesystem vil udfaldet ofte blive elever med en relativ mængde paratviden, men uden  forudsætning for at forstå baggrunden for den tilegnede viden. De rigeste Bengalske familie har dog mulighed for at sende deres børn på privatskole eller betale for en privat underviser og derigennem sikre sig, at deres børn opnår et højre refleksionsniveau. Men for de fleste Bengaleres vedkommende, især i den fattige ende af skalaen, er der fortsat behov for nye og udfordrende undervisningsmetoder i skolerne, som også lægger vægt på andet end en stor paratviden.  

Det er netop dette generelle behov for didaktisk og pædagogisk indsigt, som er en af grundende til, at vi skal tilbringe den kommende tid på Saraswatipur Boarding School. En af vores opgaver bliver at bygge videre på lærernes forståelse af en undervisningsmetode der hedder ”Cooperative lerning” som Karsten Lund for nyligt har introduceret dem for. – Men mere om det senere

Undervisning med flash cards