Ankomst til Nilphamari

Ankomst til Nilphamari  

Efter en otte timers lang og hæsblæsende køretur ankom vi til vores lejlighed i Nilphamari, som ligger ca. et kvarters gå gang fra SUPOTH’s kontor. Lejligheden er rigtig fin, og vi er efter to dage uden en aircondition nu de heldig indehavere af en velfungerende aircondition, hvilket er værdsat.

Programmet den første halvanden uge har indeholdt diverse introduktionsmøder, hvor vi har mødt de ansatte på kontoret, hørt om SUPOTH’s forskellige projekter og set nogle af de lokalområder hvor SUPOTH arbejder. Staben på kontoret har sådan set et godt engelsk ordforråd, men deres udtale og grammatik gør at vores samtaler til tider bliver lidt morsomme, så man må sommetider prøve at gætte sig til hvad det mon var de mente.

På tur til Dimla

Pigerne på billedet er fra Dimla, en lille landsby i et subditrikt i distriktet Nilphamari. De er alle medlem af en såkaldt adolescent gruppe/youth groupe, som er et resultat af et af de mange initiativer som stammer fra SUPOTH. Pigerne mødes på tværs af religiøs overbevisning i denne gruppe en gang om måneden for at dele liv og diskutere forskellige problematikker, som knytter sig til det at være ung kvinde i Bangladesh. Rettigheder, tidlig ægteskab, skolegang, seksualitet og meget andet. Vi fik lov at overværer deres møde og stille dem spørgsmål om stort og småt. Det var en både livsbekræftende og en opmuntrende oplevelse at høre om deres håb og drømme for fremtiden, samt at se hvordan gruppen fungerer som en kollektiv støtte for den enkelte pige i et samfund og kultur, hvor visse personlige problemer er et tabu. Pigerne ville også gerne høre om livet i Danmark og stillede spørgsmål som; hvilke årstider har i, hvornår bliver man gift, hvilke traditioner har i og hvordan er jeres kultur?

Mønstret på pigernes hænder er malet med henna, og er sammen med deres farverige klædningsdragt en del af den almindelige udsmykning, som understreger en festlige højtidelighed, i dette tilfælde Eid-festen som markerer ramadanens afslutning .

På turen hjem fra Dimla kørte vi forbi den store flod Teesta som grænser op til Indien. I tørkeperioder lukker inderne for dæmningen - således at bengalerne mangler vand og i regntiden hvor der er meget vand i floden åbner Inderne op for dæmningen og forårsager sommetider oversvømmelser i dele af Bangladesh. Et politisk emne der nok diskuteres om mange år endnu. I baggrundenaf billedet af mig, kan man skimte en kran, hvilken er indernes kontroltårn - man kan undre sig :). Vi blev fotograferet op til flere gange. Vi var højst sandsynlig også en turist attraktion.

I den næste uges tid skal vi fortsat på flere field visits, møde flere adolescent grupper og se deres populære dramastykker hvor de bl.a. Udtrykker nogle af de problematikker de oplever som unge i deres samfund.

Guds Fred – Sara og Andreas

Rygsækken pakkes

I dette første og indledende blogindlæg vil vi skrive lidt om planen for vores ophold i Bangladesh, de overordnede arbejdsopgaver samt om vores forventninger til turen.


Den 14. august 2012 lynes taskerne for sidste gang, og vi siger på gensyn til vores nuværende tilværelse i DK og sætter os ind i flyveren mod Bangladesh hovedstad Dhaka. I lufthavnen samles vi op af Dayal, lederen fra SUPOTH, som hjælper os til den danske ambassade, banken og forbi tøjbutikken Aurong hvor Sara skal erhverve sig sin første Sari (klædningsdragt for kvinder i Bangladesh), og jeg må forsøge at finde noget tøj, der er stort nok til en vesterlænding. Derefter kører vi til spedalskhedshospitalet i Nilphamari i den nordlige del af Bangladesh, hvor vi skal tilbringe de to første måneder.



Lidt om vores ophold

Vi er tilknyttet to forskellige projekter i Bangladesh og kommer sammenlagt til at bruge ca. fire måner på hvert projekt. Opholdet er planlagt således at vi tilbringer de første to måneder med organisationen SUPOTH i Nilphamari og derefter tager vi til SBS (Saraswatipur Bording School) hvor vi skal være i fire måneder, for derefter at tage tilbage til SUPOTH i Nilphamari de resterende to måneder. De to første uger af vores ophold i Nilhpamari er afsat til at lære lidt sprog, lære kulturen at kende og vi skal prøve at spore os ind på hvad SUPOTH gerne vil at vi skal bruge tid på sammen med dem.


SUPOTH er en organisation som arbejder med forskellige former for sociale udviklingsfremmende projekter for lokalbefolkningen i de omkringliggende landsbyer. Den del af SUPOTH's arbejder vi som udgangspunkt skal være tilknyttet, hedder "Education Program-HESP" som træner og uddanner nogle såkaldte ”Youth Groups” der bl.a. arbejder med drama som en vej til at skabe debat og dialog omkring de problematikker der kan være forbundet med livet som ung i Bangladesh og især omkring de tidlige ægteskaber.


Til trods for informationsmøder, litteratur om Bangladesh og div. Bengali-apps ser det ud som om at både uvisheden og spændingen vil komme til at en hel del i rygsækken. Det er derfor med ydmyghed og respekt for en fremmed kultur, at vi ser frem til at møde de kommende udfordringer.