Et stykke af Bangladesh og et stykke af en dansker

Af Andreas Ellerbek

Vi befinder os nu i Thailand på den sydøstlige ø Koh Tao, hvor vi de sidste fire dage har dykket og set Guds vidunderlige natur under vandet. Jeg sidder på stranden i skyggen af et palmetræ med røde skuldre, og tænker på den tid vi fik lov at få i Bangladesh. Her i Thailand er vi ikke stødt på nogle lerhytter, eller folk som dytter og råber af hinanden i trafikken, og sammenlignet med Bangladesh er her rimeligt mennesketomt.

Det tager noget tid at fatte at det er slut nu, at man ikke længere kan gå en tur rismarkerne iført lungi og undertrøje, spille fodbold med eleverne fra SBS, indsnuse den velkendte duft fra det bengalske køkken mens man drikker en the med alt for meget sukker, besøge venner og alle mulige man ikke kender, men selvfølgelige skal hilse på, samt uendeligt meget mere.

Jeg spillede min sidste fodboldkamp to dage før vi forlod SBS. Undervejs fik jeg to store vabler. Efter 

kampen rev jeg det sidste af vablerne af, mens en flok medfølende drenge stod og så på med store øjne.
Til andagt i kirken den aften kom en af drengene hen til Sara og jeg med et stykke "et eller andet" i hånden. Han sagde stolt ”Oncle” og rakte det lille stykke frem imod hende. Da gik det op for os at det var min hud, som han havde fundet i græsset og efterfølgende vasket. Vi forsøgte at overbevise ham om, at det hørte til i skraldespanden, men det kunne der ikke blive tale om. Da jeg sagde farvel til drengen to dage efter viste han mig, at det lille stykke onkel stadig lå i hans lomme. Således efterlod vi os et stykke af en dansker på SBS og havde omvendt rygsækken fuld af fysiske og mentale ”stykker” fra Bangladesh. Det er stort at opleve, at det vi har arbejdet med har efterladt sig et indtryk, og at vi har fået lov at sætte et lille aftryk i andre menneskers liv. Omvendt har Bangladesh gjort et uudsletteligt indtryk på os!

Slutteligt vil vi ført og fremmest rette en kæmpe tak Danmisson for at have valgt os til opgaven, og muliggjort de mange fantastiske oplevelser som vi har fået. Dernæst et varmt tak for forbøn fra familie, venner og brødre og søstre rundt omkring, vi har oplevet at være i Guds hånd og  omsluttet af hans kærlighed hele vejen igennem vores ophold. Tak også til alle jer som har fulgt lidt med på vores blog og FB. Og til sidst

”Onek Onek Donibath Bangladesh