Blogger: Sara Ellerbek d 17.09.2012
I forrige uge besøgte vi subdistrikterne Birgonj og
Kaharol, som begge ligger i distriktet Dinajpur og er en del af SUPOTH´s old
field. De er derfor meget velorganiserede og nærmest selvkørende. Her mødte vi
nogle søde, gæstfrie og stolte bengalere, hvilket efterlod sig et vist indtryk
hos os. Vi begynder at forstå hvad uddannelse, arbejde og det at kunne forsørge
sig selv rent faktisk betyder for mennesker. Mange af dem vi mødte og talte med,
bærer en stolthed, som er både beundringsværdig og forståelig
Birgonj
I Birgonj besøgte vi en PI gruppe, interviewede Metron
til bladet fremtidsbørn for Danmission. Efter en dejlig frokost hos Nripen fra
kontoret besøgte vi en såkaldt ”small business” som har vokset sig stærk og
indbringende på flere niveauer
.
.
En PI gruppe (peoples institution) består af repræsentanter fra de
forskellige SHG (selvhjælps grupper) og er det tredje øverste niveau i SUPOTH
struktur omkring deres udviklingsarbejde. De mødes ca. en gang om måneden og
diskuterer økonomi, hvad og hvordan de skal løse problemer for
lokalbefolkningen, hvem der skal undervise i de forskellige SHG og meget andet.
Vi besøgte skrædderbutikken ” Apurebo”, som betyder
skønhed. Her arbejder fire mænd hvoraf den ene af dem er ejeren ejer af
butikken. Ragendra startede selv med at arbejde for en skrædder, og lærte derigennem,
hvad der var nødvendigt for at starte sin egen butik. Han lånte penge af
opsparingen fra sin SHG. Pengene er tilbagebetalt, og butikken kører nu på sit
tolvte år. I den periode har han også udlært andre skræddere, som efterfølgende
har startet deres egen forretning.
”Jeg vil gerne være med til at tage et socialt
ansvar ved at forsøge at skabe flere jobs”. Hans drøm er at opstarte en
stoffabrik, som producerer nyere og mere moderne stof med mønstre. Han har
nemlig erfaret at de unge piger, som studerer udenbys, går i mere trendy tøj,
og det vil han gerne prøve at matche.
Kaharol
I Kaharol besøgte vi en PI gruppe, en kvindegruppe,
en small buisness og så spiste vi frokost hos Dilip fra kontoret, hvor Andreas
også fik instruktioner i hvordan man skal binde sin Lungi. På vejen hjem kørte
vi forbi det ældste hindu tempel i Bangladesh. Her fik vi såmænd bananer af den
gavmilde ”hindu præst”.
Besøg i PI gruppen
På vejen hen til PI gruppen var der pludselig noget
som lyste op i landskabet, og som ikke lod sig overse. En masse mennesker steg
af deres motorbikes, cykler og små el scootere og gik over mod et stærkt malet
lyserødt hus med lyseblå skodder for vinduerne. Dette hus er selvfinansieret af
PI gruppen, og de har i fællesskab hjulpet hinanden med at bygge det. De
fortalte stolt, at de bruger huset til deres månedlige møder, men i bestemte sæsoner
opbevarer de også afgrøder for de forskellige SHG, som så kan sælge deres varer
når prisen
er høj.
Søen og de stolte mænd |
Søen og fremtidens fabrik er i baggrunden |
Deres store drøm er at de om 3 år (bengalsk tid), kan bygge en lille fabrik på det stykke jord, som de ejer på den anden side af vejen. Her vil de gerne kunne skabe arbejdspladser for alle de som er medlem af en SHG eller for de fattigste i området. På fabrikken skal der væves tæpper, producers rissække, snor, strik og alt det som man kan producer ud af jute (en stængel plante hvis vækstlag er et s
tærk fiber som minder lidt om hør). Vi
spurgte om vi ikke må se deres jord, og til vores store overraskelse er det en
dam, fyldt med vand omgivet af små bananpalmer midt ude på en rismark. Planen
er at fylde dammen med jord og så bygge fabrikken ovenpå.
Tæppevæveriet
Der er fire kvinder i landsbyen, som har udstyret, og som af SUPOTH har lært at væve tæpper. Kvinden på billedet smed hurtigt noget jutegarn op på træpindene, og påbegyndte at væve et tæppe, alt imens hun fortalte at det ca. tager hende en dag at væve et tæppe. Når hun har vævet ca. 20 tæpper, tager hun dem med på markedet og sælger dem for 500 TK. Det koster hende ca. 250 TK. at producer et tæppe. Hvis hun er heldig kan sælge 15 tæpper på markedet om måneden hvilket svarer til en månedsløn på 277,5 kr.
En gavmildhed som udfordrer
De mennesker vi besøgte, serverede hver gang kiks,
frugt og te for os på trods af fattigdom og lav økonomi. De der intet har, ønsker
stadig at dele ud. Deres gavmildhed synes uafhængig af deres ressourcer eller
mangel på samme, hvilket er udfordrende at være vidne til.
Tingene bliver sat i perspektiv hernede. Trods viden
om fattigdom og lav levestandard skal vi ikke falde i den grøft hvor vi lever
på en sten i Danmark og har konstant dårlig samvittighed over at bruge penge.
Vi skal heller ikke lukke øjnene og bruge løs, men vi skal lære at være taknemmelige
for det vi har og være gavmilde med vores penge, ressourcer og vores tid.
Det smukke gamle tempel |
I de næste to uger skal vi arbejde her på kontoret. Skrive historier, lave en model over deres struktur, arbejde med deres hjemmeside, forberede lidt engelsk undervisning som skal afholdes i oktober og forhåbentlig planlægge hvornår vi skal være på Saraswatipur boarding school. "Bangla tiden" er skøn. Ingen stress, og vi nyder en afslappet tilværelse. Men den kan også være lidt udfordrende, især for Sara :)
NB: Du kan se alle billeder i stor format ved at klikke på én af dem
Ingen kommentarer:
Send en kommentar