Ratons Bryllup

Af Andreas og Sara

Vi nyder at være på SBS, og får undervist en hel masse, men det bliver også til lidt andet ind i mellem som fx et banglabryllup…

Vores gode ven Raton, som er søn af Mutilal vores madfar/kok og banglalærer og bror til Shimon som er lærer på skolen, var sammen med sin forlovede Babe omdrejningspunktet for et storstilet tredags bryllup, som vi var inviteret med til.
Op til selve brylluppet kunne vi løbende følge med i forberedelserne, idet Mutilal som vi snakker med dagligt, havde påtaget sig ansvaret at købe alle madvarer ind til festen, og gentagende gange gav udtryk for, at det var noget af en opgave at organisere et bryllup med over 300 deltagere.   

Dag 1

Bryllupsfesten startede hjemme hos Raton og hans familie, som bor kun 5 minutters gå gang fra SBS.  Festlighederne første dag fungerede som en slags forfest eller opvarmning til dag nr. to, hvor selve vielsen og bryllups ceremonien skulle finde sted.
Da jeg kom om aftnen den første dag, blæste en noget ramponeret diskotekshøjtaler tilsluttet et bil batteri af sted, alt i mens en flok små børn slog sig løs på dansegulvet ved siden af en lidt utilfreds ko. Senere blev der spillet på trommer inde i husets gårdhave. De tre trommeslagere spillede med imponerende dygtighed men også imponerende højt, og som hvid er intet andet en forreste række acceptabelt, hvilket resulterede i en lettere hovedpine. Det næste programpunkt var en typisk Santaler dans, hvor mænd og kvinder holder hianden i hånden, danser en langsom men rytmisk dans alt i mens der messes en form for sang. Mens denne dans stod på blev et tæppe bredt ud på jorden, og det meste af Ratons familie gennemgik et slags ritual. På skift var der enkeltpersoner eller par som satte sig på tæppet, her blev der knælet for dem, rørt ved deres fødder og de fik malet røde prikker i panden. Resten af aftnen flød ud i alle mulige forskellige aktiviteter af vidt forskellig karakter. Kl.23.00 gik jeg hjem til SBS hvor jeg fandt dynen.
Da jeg vågnede senere på natten kunne jeg stadig høre musik og trommespil fra Ratons hjem og før jeg igen faldt i søvn nåede jeg at tænke:
”Gad vide hvad der venter os i morgen?”

Dag 2

På anden dagen udfoldede festlighederne sig hos Babes familie ca. en times kørsel fra SBS. Der var fælles afgang om morgenen med to lejede busser og en VIP minibus med Raton, hans nærmeste familie og Sara og Jeg. Mange af ritualerne fra førstedagen gentog sig, men der var også nye i blandt så som risvins smagning og gaveoverrækning samt vielse og velsignelse af brudeparret.

Højtepunktet var dog uden sammenligning selve vielsen. Scenen var smukt dekoreret med blomster og farvestrålende stof. En præst fra den Bengalske Lutherske Kirke stod for liturgien. Raton og Babe sad overfor hinanden mens en kødrand af mennesker havde dannet en stor kreds om de to. I modsætning til bryllupper som vi kender dem, var brudeparrets ansigtsudtryk utrolig alvorlige og de kiggede ikke på hinanden en eneste gang under vielsen. Lige før velsignelsen ringede præstens mobil selvfølgelig, Sara og jeg smilede lidt til hinanden, men de omkringværende lod ikke til at tænke videre over det. Da præsten et par minutter senere er i gang med at vie det unge par, besvimer Mutilal Ratons far og bliver straks hjulpet væk fra scenen. Præsten taler højre for at overdøve den mumlen der er opstået i kølvandet på Mutilals pludselige ildebefindende. Da han får sagt amen begynder bandet straks at spille og folk myldre ud på dansegulvet.
Det var fantastisk at betragte de dansglade bengalere, men endnu vildere blev det da jeg, Andreas bliver taget under begge arme og slæbt med ind på dansegulvet. Jeg er ikke den store danser, men udfoldede mig det bedste jeg havde lært til stor begejstring for de råbende og klappende tilskuerne. ”Wow! You are dancing like Michael Jackson”.

Vi spiste frokosten sammen med Raton og Babe inde på et værelse hvor de to tilbragte det meste af tiden under festen. I modsætning til vores måde at feste på hjemme i Danmark, så deltog brudeparret ikke i den store floks fest, men alle som ville, kunne komme ind og snakke og hilse på dem. Vi følte os utrolig beæret over at spise sammen med dem, og oplevede også, trods den alvorlige stemning under vielsen, så sad de helt tæt, sendte hinanden små hemmelige smil og den enes hånd stødte ”tilfældigvis” på den andens.

Babe pyntes op til fest 

Dag 3 Tredjedagen foregik igen hos Ratons familie. Andreas og jeg var ved at være godt brugte og sad derfor mest og nød den festlige stemning og fik snakket med en masse kendte mennesker fra Saraswatipur. Det var dog ikke at mærke på de inviterede, som utrætteligt festede videre med sang musik og dans.

Denne dag var der igen gaveoverrækning. På andendagen var det Babes familie, venner og bekendte som gav gaver og omvendt denne dag, Ratons. De to nygifte var skønne at se på, man fornemmede at det lidt anspændte imellem dem havde lagt sig, og de så ud til at slappe af og nyde festen omkring dem på en anden måde en dagen før.

Det var en helt igennem skøn oplevelse at være med til et bryllup af så radikal anderledes karakter og selvom det hele var knap så højtideligt som man er vant til, har vi sjældent oplevet noget så festligt som dette. Sikke en energi og livsnerve bengalere har.

Tilbag er der bare at sige: Må Gud velsige Raton og Babe og deres ægteskab.

Dans uden for Ratons hus

Ratons forældre Minu og Mutilal