torsdag den 11. april 2013

Status og update fra SBS

Blog af Sara Ellerbek 

Tiden flyver af sted, og det er blevet tid til en status over hvordan det  går med undervisningen af lærerne her på SBS . Den korte version lyder; det går fantastisk, og vi er meget stolte af dem.  

Livlig gruppe diskusion - HURRA!


Da Karsten var her i foråret 2012, introducerede han Cooperative Learning (CL) for lærerne, som fik kendskab til en del CL strukturer og lidt af tænkningen bag disse samarbejdsstrukturer. Da vi december for alvor skulle til at i gang, var det i første omgang intentionen at finde ud af, hvad lærerne kunne huske samt at få indblik i hvordan det gik med at benytte strukturerne i undervisningen. Vi opdagede dog hurtigt, at der var mange ting at gribe i på en skole som denne, især når man interesserer sig for undervisning og læring. Vi måtte derfor spørge os selv, hvad der skulle prioriteres, og hvordan det skulle gribes an.
For os var det bl.a. vigtigt, at lærerne fik yderligere mod op og lyst til at bruge CL i deres undervisning, men hvad skal der til for at nå et sådan mål? For det første forudsætter det at lærerne synes, at det er nemt eller i det mindste overkommeligt at anvende strukturerne. Dernæst  forudsætter det, at de forstår, hvorfor gruppearbejdet er en gevinst for fællesskabet og den enkeltes udvikling, og det forudsætter, at de kan lede og organisere et gruppearbejde. ”Av min arm”! Det er noget af en opgave i et land, hvis skolekultur minder om vores tilbage i 50érne, og hvor det mildest talt handler mest om at være blandt de ti bedste i klassen og score A+, så man kan sikre sin egen fremtidige uddannelse gennem scholarship.


Der er ydermere en kulturel barriere. Her i Bangladesh er det ikke helt så naturligt at handle selvstændigt, og mange gange handles der først, når der er blevet udstedet en ordre til at udføre en bestemt opgave. Det lyder måske lidt hårdt, men ikke desto mindre er det vores oplevelse, at dette er en stor udfordring i Bangladesh.

Lærerne prøver "Talk and Trade" og diskuterer og repeterer deres viden for hinanden.
Vi er gået i dybden med ti strukturer, og til hver af dem fik vi kreeret en CL User Guide. Vi har talt om, hvornår det var mest fornuftigt og brugbart at benytte de enkelte strukturer, diskuteret detaljer, udfordringer, formål og meget andet. Lærerne her er videbegærlige, hvilket også er  kommet til udtryk i nogle af vores spændende diskussioner. Det har været vidunderligt at opleve deres interesse og entusiasme.



Vi forsøgte at fokusere en del på gruppearbejdet og genrel klasseledelse. Hvordan giver man feedback til eleverne, hvis de svarer forkert på et spørgsmål? Hvordan ”coacher” man hinanden, hvis man ikke kan svare på spørgsmålet i gruppen eller pararbejdet? Hvordan opmuntrer man hinanden? Hvad er et åbent/refleksions spørgsmål og hvorfor er de vigtige? Hvordan aktiverer man elevernes førviden og meget andet. Det har været super spændende at følge lærernes udvikling, og det er vores fornemmelse, at de er ved at have integreret noget af vores undervisning i deres egen bevidsthed og praksis.

Ja, nærmest alle kan svare efter brug af samarbejdstrukturerne fra CL. Før ville måske en tredjedel  kunne svare på lærerens spørgsmål - FEDT altså!


Vi har også spurgt eleverne hvordan de oplever Cooperative Learning, og her er nogle af deres udsagn:

"Før turde jeg ikke sige så meget i timerne, nu tør jeg godt, og jeg kender oftere svaret på lærerens spørgsmål."

"Lærerne virker som om de synes det er sjovere."

"Alle i gruppen er nød til at sige noget. Det er bedre at alle deler med hinanden."

"Jeg kan svare på mange flere spørgsmål, fordi vi repeterer spørgsmålene for hinanden.  Og hvis jeg ikke kan svare rigtigt, så kan min makker."

"Undervisning med CL er bare meget sjovere end alm.undervisning."

" Det er ikke kun de dygtige som kan svare – nærmest alle kan svare. Vi hjælper hinanden, og deler i gruppen . Det kan jeg godt lide." 


Khub Bhalo - Weel done. Eleverne opmuntrer hinanden


Talking Chips - alle får mulighed for at sige/dele deres viden eller mening


Inside-Outside-Cicle.
Eleverne elsker denne struktur fordi de kommer ud og bevæger sig imens



I slutningen af marts var alle lærerne til en individuel mundtlig og praktisk eksamen. Det var en sjov og fornøjelig oplevelse at eksaminere dem med dug, vandglas og småkager på bordet. De var alle vildt nervøse, og det på trods af at vi havde udleveret eksamens spørgsmålene en uge tidligere. Vi talte bla. Med dem om deres syn på skolens opgave, hvilke sociale kompetencer eleverne udvikler i gruppearbejdet, hvordan give feedback, hvordan coache, hvad er åbne/refleksions spørgsmål og hvorfor er de vigtige. Det sejeste af alt var, at alle lærerne talte engelsk under deres mundtlige eksamen – et kæmpe fremskridt for især to af lærerne. Alle bestod og er utrolig stolte af deres andet CL certifikat i samlingen, som sikkert ender i glas og ramme.




Principal Lillian, Arun, Didjen, Shimon og Shahara



Didjen og Andreas kloger sig







De sidste 14 dage har vi brugt på intensiv computer træning. Skolen er blevet velsignet med seks nye laptops, som lærerne må tage med hjem til privat brug efter skole. Til den praktiske CL eksamen var der til vores begejstring tre lærere som havde forberedt spørgsmålskort på deres laptop og printet dem. Så sejt altså. Internettet er især det store hit og vi sender mails og beskeder på facebook til hinanden. Ydermere har de alle fået de undervisningsvideoer som vi har optaget i deres timer. Dem viser de stolt frem til venner og familie.

Af hjertet tak siger vi og helt sikkert også alle her på skolen.


Shimon demonstrerer hvad de lige har lært