Rygsækken pakkes

I dette første og indledende blogindlæg vil vi skrive lidt om planen for vores ophold i Bangladesh, de overordnede arbejdsopgaver samt om vores forventninger til turen.


Den 14. august 2012 lynes taskerne for sidste gang, og vi siger på gensyn til vores nuværende tilværelse i DK og sætter os ind i flyveren mod Bangladesh hovedstad Dhaka. I lufthavnen samles vi op af Dayal, lederen fra SUPOTH, som hjælper os til den danske ambassade, banken og forbi tøjbutikken Aurong hvor Sara skal erhverve sig sin første Sari (klædningsdragt for kvinder i Bangladesh), og jeg må forsøge at finde noget tøj, der er stort nok til en vesterlænding. Derefter kører vi til spedalskhedshospitalet i Nilphamari i den nordlige del af Bangladesh, hvor vi skal tilbringe de to første måneder.



Lidt om vores ophold

Vi er tilknyttet to forskellige projekter i Bangladesh og kommer sammenlagt til at bruge ca. fire måner på hvert projekt. Opholdet er planlagt således at vi tilbringer de første to måneder med organisationen SUPOTH i Nilphamari og derefter tager vi til SBS (Saraswatipur Bording School) hvor vi skal være i fire måneder, for derefter at tage tilbage til SUPOTH i Nilphamari de resterende to måneder. De to første uger af vores ophold i Nilhpamari er afsat til at lære lidt sprog, lære kulturen at kende og vi skal prøve at spore os ind på hvad SUPOTH gerne vil at vi skal bruge tid på sammen med dem.


SUPOTH er en organisation som arbejder med forskellige former for sociale udviklingsfremmende projekter for lokalbefolkningen i de omkringliggende landsbyer. Den del af SUPOTH's arbejder vi som udgangspunkt skal være tilknyttet, hedder "Education Program-HESP" som træner og uddanner nogle såkaldte ”Youth Groups” der bl.a. arbejder med drama som en vej til at skabe debat og dialog omkring de problematikker der kan være forbundet med livet som ung i Bangladesh og især omkring de tidlige ægteskaber.


Til trods for informationsmøder, litteratur om Bangladesh og div. Bengali-apps ser det ud som om at både uvisheden og spændingen vil komme til at en hel del i rygsækken. Det er derfor med ydmyghed og respekt for en fremmed kultur, at vi ser frem til at møde de kommende udfordringer.